Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

En enlig Ørn i en høj Volière sender mig et hohenzollernsk Blik, og i Nærheden af Udgangen ligger ikke mindre end fire velhavende Søløver og soler deres elegante Pelse. Det falder mig ind, at her kan man da for en 59Gangs Skyld være sikker paa, at de er ægte. Min Bundtmager hjemme sagde forøvrigt nylig til mig, at det var snart ikke muligt mere at sælge den ægte Søløve. «De bringer den imiterede for nær op til den,» sagde han, «og De køber dog ikke en Pels, for at Folk skal tro. De render omkring i Katteskind! Saa er det næsten for Tiden bedre med Odder!» —