↩ Herren skubbede gnaven en Underlæbe frem omtrent som Kong Frederik den Sjettes: «Der er for mørkt,» sagde han og vendte sig pludselig med bitter Høflighed mod mig: «De tillader maaske, at vi tager Plads ved dette Bord?» og, som naar en Hund trækker sig knurrende ind i sit Hundehus igen, fulgte der noget halvhøjt, som jeg ikke rigtig kunde forstaa, 65om .... egentlig mit Bord .... Stambord ....