↩ Elbens store Vandflade strækker sig i den lyse Sommernat vidt ud efter med en hel Mængde mørkt over sig, hvad det nu er: Landingspladser, Broer, Fartøjer, Skibsværfter. Der kommer en Længsel over mig, bort fra Mennesker, ud forbi alle deres Paafund, blot med en tavs Skipper, ligesom et andet Ror, bag i Baaden. Og ligegyldigt hvorhen!