↩ Det er en mærkelig Race, disse Koner med Stole i offentlige Anlæg! Paa ganske lignende Maade er det gaaet mig saa tit i større Byer. Man spadserer, ser en saadan Række fuldkommen forladte Stole, ikke et Menneske i Synskredsen; selve denne Omstændighed bidrager ogsaa sit til at forøge ens Trang til Hvile; man sidder længe uforstyrret, uden at en Sjæl viser sig; saa, paa en Gang, naar man glad vil af Sted, skyder et fænomenal grimt, gammelt Fruentimmer med Strikkestrømpe op af Jorden foran en. Jeg er nær ved at tro, den Sort ligefrem spekulerer i Menneskers svage Tilbøjeligheder og holder sig skjult for at faa ubefæstede Folk til at tage Plads. Og naar da Meduserne tilsidst viser sig, er de endda djævelske nok til at gøre Undskyldninger, fordi man «maaske har ventet paa dem.» Det er daarlige Personer! —