↩ «Nu skal De virkelig lade være at hakke saadan paa ham; De skulde se den lille anden Bulgarer, vi har her, som De ikke kender; han er ganske vist somme Tider lidt fri, men det er et godt Menneske og livsglad; han studerer Jura. Han skal være af meget fornem Familie, men forarmet; de sætter stor Pris paa ham i Legationen, siger Carlowitch. Men Miss Clarke var ude af sig selv forleden; han havde, uden at tænke over det, smidt en brændende Tændstik fra sig i Papirkurven, og da den gamle Mrs. Clarke kommer ud paa Gangen, saa lugter hun Røg og kalder paa Tenoren, og han vidste jo hverken ud eller ind, og Folkene var naturligvis ingen Steder, for naar man skal bruge dem, saa veed De jo nok ...»