↩ Der er en ubestridelig Charme ved at komme første Gang til et fremmed Sted; men den mere kræsne foretrækker dog i Længden at komme igen derhen, hvor han vel er fremmed, men har været før. Jo ældre man bliver, jo finere Nydelser faar man af det mangfoldige Idéforbindelsernes Spil, som man har gaaet og samlet Materiale til i hele sit foregaaende Liv; og intet føder Idéforbindelser i saadan Friskhed og Mængde som netop dette paa Rejse at komme til uvante Steder, hvor man dog er kendt fra tidligere Tid. Tingene er ikke saa dagligdags, at man passerer dem sløvt forbi; de springer i Øjnene, og man opdager straks Forskellighederne fra forhen; Minderne 121vækkes fra den Tid, man saae dem for første, anden, tredje Gang, det ene føder det andet, og inden man veed et Ord af det, har man et Billede reproduceret af en selv, som man var den Gang, for de saa og saa mange Aar tilbage, og det et Billede saa skarpt og nøjagtigt, som lang, lang Spekulation i ens Studereværelse hjemme ikke vilde kunne frembringe.