↩ «Beliggenheden gør meget,» sagde hun, «og saa Monteringen! Det havde jeg rigtignok ikke tænkt mig, da min Mand endnu levede, at jeg skulde komme til at bruge vore dejlige Møbler til Pensionat; men hvad skal man sige! Spekulationer! — Aa, De maa ikke 130tale til mig om det, jeg kan ikke udholde det! (Fru Grossmann var altid begyndt fuldkommen uopfordret.) Jeg siger tit til Tjenestefolkene, de maa skamme sig overfor Herskaberne, at de blot vil prøve paa at byde mig det, de vilde byde en almindelig Pensionatsfrue. Men jeg tør nok sige, at mine Fremmede befinder sig vel her; og veed De hvad, her er dog aldrig Ufred, det gaar over, naar der kommer noget, meget hurtigt! Og saa taler jeg Fransk og Engelsk — og Tysk med Japanerne ....»