Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

«Ogsaa dette har jeg sagt til mig selv! Nu, hun er borte, har jeg den samme underlige Fornemmelse, som naar man om Foraaret ser ud over store Enge eller Plæner, og jeg veed, at naar jeg hører hendes Stemme igen nede i Korridoren, vil det give 1 à 2 Hop i Livet paa mig ligesom i Saffiansbolden hos Andersen. Forleden Dag spurgte den gamle Mrs. Clarke ganske en passant om, hvad Farve Frøken Eichenbachs Øjne havde, og saa røg Svaret ud af mig helt ovre fra den anden Side Bordet. Det maa dog være et ganske afgørende Symptom, at jeg uvilkaarligt maatte forestille mig, det Spørgsmaal kun kunde være rettet til mig! — Det eneste, som ærgrer mig, er, at man i vort videnskabelige Aarhundrede ikke kan gaa op til sin Læge ligesom 134f. Eks. med Mavekatarrh og saa sige: Jeg føler de og de psychiske Symptomer paa den og den Maade, hvorpaa han med et Blik op imod Lærebøgerne og en Verdensmands Smil sagde: Solid Forelskelse! Saa vidste man, hvad man havde at holde sig til.»