Larsen, Karl Tredie Scene.

Tredie Scene.

FRU LINDHOLM.
(hen over Gulvet imod Fru Kraft).

Ja, Du undskylder, Thyra. Jeg var et Øjeblik inde i Lindholms Værelse.

FRU KRAFT.

Goddag Emma. (De kysses.) Ja, jeg løber straks igen. Jeg er egentlig ude at gaa Byærinder. Kl. halv to bestemt skal jeg træffe Manna hos Vett & Wessel, vi skal hen at se paa Tarlatan.

6
FRU LINDHOLM.

Ja, men Du kan jo nok sidde ned et Øjeblik.

FRU KRAFT.

Ja, Tak. (sætter sig og knapper Kaaben op. Med et lille Blik omkring sig og i et smigrende Tonefald.) Du har det Saa hyggeligt heroppe!

FRU LINDHOLM.

Skal I paa Bal?

FRU KRAFT.

Ja, det er Manna. Vi er jo i denne Sprogklub, og der har de Bal nu paa Fredag, Kraft er i Repræsentantskabet.

FRU LINDHOLM.

Ja, det ved jeg. Signe talte engang om, hun kunde haft Lyst til at gaa ind i den Forening ogsaa, men det blev dog ikke til noget.

FRU KRAFT.

Nej, Signe gaar jo mere paa Universitetet. Det er mageløst med alle de Forelæsninger, det Pigebarn hører, og det alle mulige Slags.

FRU LINDHOLM.

Ja, hun siger jo altid, at man kan aldrig lære nok.

7
FRU KRAFT.

Ja, Gud hvor det er sandt! — Men det spilder en forfærdelig Tid. Og det er mange Gange om Aftenerne, de holder deres Forelæsninger, eller ogsaa om Formiddagen, lige i Visittiden. Naa, Signe bliver jo nu ikke meget bedt ud.

FRU LINDHOLM.

Nej, hun bryder sig jo saa lidt om Selskabelighed, det Pigebarn. Jeg maa give hendes Fader Ret, egentlig altfor lidt. Nej, saa har Du mere Fornøjelse af Manna.

FRU KRAFT.

Ja, vi kan saamænd ikke klage, Manna kommer en hel Del Steder. Men derfor maa hun ikke glemme sine Sprog. Det har jeg altid holdt paa, at det var noget af det vigtigste. Kraft vilde have, hun skulde lære noget videre efter Konfirmationen, og det er ogsaa fuldkommen rigtigt, for de forlanger meget mere nu til Dags af en ung Pige, end den Gang vi var unge, Emma, det er jo den moderne Udvikling; jeg har hørt Herrerne tale med de unge Piger om alle mulige Ting, som jeg forsikrer Dig for, jeg ikke havde Begreb om at tale med om. Men derfor skal man heller ikke gaa til en Yderlighed, og Kraft kom med nogle meget vidtgaaende Idéer, 8 men det er da heller ikke Meningen, at de skal lære til at slide for Føden, naar de kan undvære det. Jeg holdt nu paa Sprog. Det er saadan en nydelig Beskæftigelse for unge Piger, har jeg altid syntes.

FRU LINDHOLM.

Ja, jeg finder ogsaa, det er en rigtig yndig Adspredelse.

FRU KRAFT.

Ja, og jeg forsikrer Dig for, Manna læser alle de fremmede Bøger, som vi bare kan overkomme. Kraft er bleven Medlem af Athenæum, for der havde de saadan en Mængde franske og engelske Romaner, vidste jeg fra Fru Andersen. Tyskerne skriver jo ikke noget mere, andet end Lyrik. Det udviklede Cand. Petersen forrige Uge i to Foredrag om den evropæiske Literatur efter Romantiken. Det var virkelig interessant, han er ikke mere end seks og tyve Aar, det er en Nevø af Camilla Riber, og han er saa begavet; men han har saadan et væmmeligt Fornavn, han hedder Thorgny, det er efter Gammeldansk. For egentlig var de Grundtvigianere, men nu er de saa radikale. Kraft mener nu altid, at de er altfor meget radikale.

9
FRU LINDHOLM.

Er det i Sprogklubben, Du hører alle de Foredrag?

FRU KRAFT.

Nej, det er i ny historisk Forening. Det er ogsaa en meget interessant Forening. Det er med Foredrag og saa med Sammenkomster efter Foredragene. Det er mest unge Overretssagførere og Læger, og saa er der ogsaa nogle saadan Videnskabsmænd. Der er ham, den rædsomme, Stampe, ham har Du nok seet, han boede jo lige overfor Jer paa Landet, ham med det røde Skæg, og saa tænker han vist aldrig paa andet end Bøger, men han skal være saa begavet, siger hans Tante, Fru Ottesen, og han har faaet Guldmedaille.

FRU LINDHOLM.

Naa, det maa jo være rigtig morsomt for Dig og Manna med alt det. Har Du ogsaa Kraft med?

FRU KRAFT.

Nej, han henter os. — Kraft holder ikke rigtig af den Forening. Han siger, at den er for radikal.

FRU LINDHOLM.

Ja, jeg ved ogsaa, Lindholm talte engang om, han vilde da ikke gaa ind i den af Hensyn til sin Stilling.

10
FRU KRAFT.
(i de første to Punktumer lidt fortrolig dæmpet).

Nej, det er jo det samme med Kraft, det siger han ogsaa; — men vi Damer kan jo meget godt for det. Gud vi er jo Højre. Jeg kan ved Gud ikke fordrage Socialister og saadan'. Men man maa ikke være for ensidig, det siger jeg til Kraft, dér kommer virkelig altfor mange pæne Mennesker. Men i de sidste Par Aar er han bleven saa ganske forfærdelig ensidig Højre. Saadan for nogle Aar siden, Du ved med al den megen Tale om Rigsret og Provisorierne, da var han meget mere tolerant. Det var dengang, han havde ham, Kontorchefen, Du ved nok, Hemmingsen med Valgene ude paa Amager, og saa blev han kaldt op til Ministeren. Han tog jo sin Afsked. Naa, han havde jo Penge. Han blev gift Aaret efter, hun havde ikke Spor. Det var for Resten en Frøken Hoppe.

FRU LINDHOLM.

Ja hende har jeg vist været sammen med engang. Var det ikke en ganske net Pige?

FRU KRAFT.

Synes Du? — Ja, hun har jo et interessant Ansigt, men hun er rigtignok ikke køn. Men hun skal være saa rar. Han havde for Resten truffet hende i Sprogklubben. Kunde Du ikke have 11 Lyst til at blive Medlem af Sprogklubben? Og Signe? Jeg synes, det kunde være saa morsomt.

FRU LINDHOLM.

Aa, jeg ved ikke, vi kommer saamænd nok ud.

FRU KRAFT.

Ja, men det er jo ogsaa meget interessant. Det er jo mageløs udviklende med alle de Udlændinge, som dér ogsaa kommer. Der var et Par unge Franskmænd der hele sidste Vinter, de var henrivende. Men de er saa smaa. Og saa er der hele den engelske Koloni. Nu er ogsaa Mrs. Atkinson bleven Medlem, hun var der baade Tirsdag og Fredag.

FRU LINDHOLM.

Ja, det vilde nu ikke være nogen Tiltrækning for mig.

FRU KRAFT.

Nej, det var jo nok det jeg tænkte.

FRU LINDHOLM.

Hvad mener Du?

FRU KRAFT.

Naa — jo, jeg mener bare, at jeg tænkte jo nok, Du kendte hende. Du har vel været sammen med hende i Selskaber. Hun skal komme forfærdelig meget ud.

12
FRU LINDHOLM.

Ja, Lindholm har haft hende til Bords nogle Gange hos Konferentsraad Lundes.

Det er et koket Fruentimmer.

FRU KRAFT.

Ja, det skal Du rigtignok have Ret i. Gud ved, hvad Manden har været?

FRU LINDHOLM.

Naa, Familien er der nu ikke noget i Vejen med, det har jeg forhørt hos Generalkonsulens, hun kommer jo endogsaa hos Gesandtens.

Men jeg kan ikke udstaa hende.

FRU KRAFT.

Nydelig er hun jo. — Jo, det kan man ikke nægte.

FRU LINDHOLM.

Nej, det falder mig saamænd heller ikke ind. Hun er oveniøbet meget køn, og hun generer sig ikke. Der er vel en Sværm af Tilbedere om hende oppe i Sprogklubben?

FRU KRAFT.

Naa, det kan jeg egentlig ikke sige, hun er jo fornem. Og der var flere af disse yngre Herrer, som hun i Grunden viste rædsomt af. Der er jo 13 ogsaa nok nogle af dem, som gaar saadan lidt vel dristigt til, jeg mener overfor den Sort udenlandske, de har nu saadan deres egen Maade.

FRU LINDHOLM.

Ja, unge Flødeskæg tror jeg nok ikke, hun bryder sig om.

FRU KRAFT.

Nej, det er vist mere saadan noget ældre, fine Herrer, jeg mener ikke gamle, men saadan ...

FRU LINDHOLM.

Du mener saadan som min Mand.

FRU KRAFT.

Gud Emma, jeg tænkte virkelig ikke ... men naar Du selv siger, saa ... din Mand var jo rigtignok i Sprogklubben i Fredags. Det var som Gæst. Han var indført af Departementschefen, men nu jeg gik herop, talte jeg paa Gaden med den unge Dr. Elberg, og han sagde, han skal ogsaa være Medlem, han bliver nok slaaet op idag.

FRU LINDHOLM.

Naa ja, det har han jo Lov til. Jeg løber ikke i Hælene paa min Mand.

FRU KRAFT.

Nej Gud, det kunde da aldrig falde En ind.

14
FRU LINDHOLM.

Han er Medlem af saa mange Selskaber og Foreninger, de løber her med Regninger hver anden Dag. Jeg er bare glad over, jeg ikke skal med til alt det; vi har saamænd nok, ogsaa med alle dem, som kommer til os. Jeg er glad, bare jeg kan have nogle Aftener i Ro. Og Signe med. Vi behøver ikke at rende ud.

FRU KRAFT.

Nej, det var saamænd galt, om man skulde behøve det. — For at faa Folk til at komme til sig ... aa Gud, det kan man saamænd sagtens.

FRU LINDHOLM.

Ja, naar man har noget at byde paa, kan man jo nok faa nogen.

FRU KRAFT.
(noget bedsk).

Ja—a ... (rejser sig.) Det er nok for Resten snart paa Tiden, jeg kommer til at gaa (giver sig til at knappe Kaaben). Signe er vel ikke hjemme?

FRU LINDHOLM.

Jo, hørte Du ikke, at der blev talt inde i hendes Værelse, da Du kom?

(ringer.)
FRU KRAFT.

Jo, jeg hørte jo nok, der var Stemmer ...

15
FRU LINDHOLM.

Hun har haft sit Arbejde for Understøttelsesforeningen, men nu kommer Pigen, saa kan vi høre.

FRU KRAFT.
(sætter sig igen, ud i Luften).

Aa, det er en Skam ... (knapper Kaaben op igen.)