Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Han laa langt ud paa Natten – skjønt han var meget 115 træt – og tænkte paa, at saa fik det vel sletingen Ting at betyde, at saa meget af hans Moders Slægt boede her i Byen, Der var jo en Klokker, som hed Konrad, – men dér turde han vist sletikke komme; han var nok kun hans Moders Fætter, og saa var det jo tilmed finere. Og ligesaadan vilde det vel gaa med hans Faders Slægt i Möhra, hvis han nogensinde kom dérud; de vilde vel ikke see den Vej, han var. – Han syntes jo allerede, det var helt forbi med alle Tanker om, at det skulde blive glædeligt at leve i Eisenach. Aa! – og mon han saa havde Magt til at holde alt det andet nede, det, som laa og lurede paa Bunden af hans Sind?