Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Martin havde jo tit undret sig over, at saadant noget kunde være virkeligt Alvor for et Menneske, og det maatte det jo vel være for den, som havde lavet Verset, – men i Aften undrede han sig over, at det kunde betyde saa meget for ham selv. Han vidste da, han var ikke forelsket og havde aldrig været det, undtagen i nogle af Prinsesserne i Eventyrene og i Askepot, ja, saa dennehér Dame oppe paa Grevernes Slot, – men han havde jo næsten ikke seet hende, og vidste sletikke nu, hvordan hun saae ud. Det kaldte man vel dog hellerikke at være forelsket.