Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Fra nu af var Tanken stadig over Martin om, at her havde hans Fader og hans Slægt gaaet og arbejdet, – ikke et Sted de for det første kunde komme, uden at hans Fader jo nok skulde have været der, – og Martin havde saadan en underlig Følelse af, at alt, hvad hans Fader havde levet, det var mundet ud i det, at holde ham, Martin, til Bogen, forat han kunde blive til noget, der var mere end hans Faders. Men tillige kom det Martin saa besynderligt for: at han nu førte Ursula Schalbe ind i hele den Verden, – det gjorde Turen saa sært hjemlig, uden at han dog kunde forklare sig hvordan.