Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Kun een mig kunde Lykken skjænke,
hun selv er Lykkens rette Bo,
ej større Skat er at optænke
end hendes Kjærlighed og Tro.
Og havde jeg den Skat annammet,
da skulde Verden vidt og bredt
for mig af røde Roser flammet.