Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Saa blev det nu alligevel tilsidst bestemt, at dennehér Georg Kieritz skulde være Sankt Jørgen. Det gjorde Martin meget ondt, men der var ogsaa mange andre, der harmedes over det. Det gav Anledning til, at der snakkedes om Kieritz paa Skolen i de følgende Dage, og Martin hørte, dels at Kieritz var hengiven til Spil og Drik og var en liderlig Person, men tillige, at hans Forældre vilde have ham gift med Jomfru Ursula, – og deraf kunde det maaskee forklares, at han var bleven bestemt til at spille Sankt Jørgen.