Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Han fandt godt nok det Herberg, hvor han efter sin Faders Ordre skulde tage ind den første Nat. Her traf 149 han, til sin Overraskelse, sin Faders gode Ven, Hans's Fader, Peter Reinicke fra Mansfeld. Han var paa en Forretningsrejse længer sønderud, – men her skulde han nu aflevere en Sum Penge fra Hans Luther til Sønnen. Og saa havde han desforuden den Besked til ham fra den Gamle, at Martin for Fremtiden, her i Erfurt, skulde leve som et Menneske og ikke som en Tigger. Han skulde ikke tee sig som en Hertug, det forstod han vel var ikke Meningen, men han maatte ikke paa nogen Maade være til Spot eller være afhængig af de andre Studenter. Han skulde alene bruge sin Tid til at forfremmes i sine Studeringer og ikke til at gaa efter Føden som forhen. Nu vilde hans Fader sørge for ham, til han var bleven færdig. Peter Reinicke kunde ikke bare sig for at lade Sønnen forstaa, at nu var hans Fader en ret velholden Mand. Dog føjede han ogsaa sin egen Formaning til: at Martin jo maatte leve sparsommelig, men alligevel vise, at der ogsaa var Folk i Mansfeld, og at han var kommen af Folk. Det vilde Martins Venner, Hans og Magdalene, synes bedst om, tilføjede han med et lille Blink i Øjet. – Endelig skulde Peter Reinicke sige, at hvis nogen af de ældre Studenter vilde kujonere Martin, saa skulde han enten slaa fra sig, hvis det kunde klare det, eller ogsaa straks gaa til de højeste Foresatte ved Universitetet – og ikke til de lavere Mellemmænd, som der vel ogsaa nok paa de Steder skulde være nogle af.