Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Det var en mild, kjøn Mand at see paa. Han lo højt og snakkede med de andre Professorer paa Latin, og Martin kunde ikke i en Fart faa fat paa, hvad han sagde. Men saa vendte han sig til Martin og roste ham for hans Mod, og sagde, at nu gjaldt det jo om, at han i Fremtiden kunde forsvare sin Uafhængighed, uden at der kom Uorden ud deraf, for det kunde ikke taales.