↩ Samme Dag som Depositsen havde fundet Sted, flyttede han ind i sit nye Logis: i en af de Burser, som de kaldtes, hvor de fleste Studenter havde deres Tilhold under Studentertiden. Denne Burse tilhørte Universitetet og blev forestaaet af en Magister Schwab. Nogle af Studenterne 152 boede der gratis og fik ogsaa Kosten frit. Men Martin betalte for begge Dele. Han kom til at bo selvanden i et Værelse. Hans Kammerat var en af dem, der havde deponeret sammen med ham, og hed Jeronimus Buntz. Han var en lystig Fyr og saae ikke ud til at ville bestille meget. Han paastod, at studeo hed i Supinum stultum, og at man blev dum af at studere, derfor vilde han ikke drive det for ivrig. Men han var vittig og kaad og fik Martin til at lee den første Aften, som han syntes aldrig han havde leet før. – Aa, det var dejligt, at Øjeblikket var saa stærkt og saa føleligt, saaat det helt af sig selv tog alle Tanker fra En, undtagen dem, som det selv bragte. Martin kunde mærke, at i saa Henseende var Erfurt alligevel noget helt andet end Eisenach.