↩ Og denne Strid var knap til Ende, før der opdukkede en ny, som blev meget voldsommere og mere langvarig, og her var Martin bleven en af Hovedanførerne, hvad der maatte regnes for en stor Ære, saa ny som han var. Det var et Stridsemne, som stammede fra selve den berygtede og jo meget ugudelige Abælard, – ham, der levede for 3-400 Aar siden og havde forført Heloise. Opgaven gik ud fra den logiske Sætning, at da Arten er en Underafdeling af Slægten, saa maa Arten altid bortfalde, naar Slægten bortfalder. Men nu sagde Abælard: Mel er en Slægt, hvortil, blandt flere Arter, ogsaa Arten Brød hører. Nu skulde man altsaa tænke, at saasnart der intet Mel var, da kunde der hellerikke være Brød. Men det passer ikke. Thi Dejg er ikke det samme som Mel. Men har man Dejg, 154 kan man ogsaa faa Brød. Altsaa: Brød kan haves, hvor intet Mel findes.