Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ De Maaneder, der fulgte efter, var en af de sørgeligste Tider, Martin havde oplevet. Bestille noget rigtigt – saadan at der var nogen levende Begyndelse i det – kunde han ikke. Nu var han jo ogsaa til Ende med et vigtigt Afsnit i sine Studeringer, han skulde til at begynde paa det, der, efter hans Faders Ønske og Vilje, skulde være hans Fagstudium, Retslærdommen. Men det blev til bare Stumper og Brokker, hvad han tog sig for, han øjnede jo ikke Maal eller Mening af nogen Art for sit Arbejde eller sit Liv, – og ud mod Evigheden stod det og ulmede og blavrede som et Tordenvejr, der aldrig vil eller kan komme til Udbrud.