Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Men ud mellem de gule Blomster vilde han, – det kunde ingen hindre ham i! – Han lagde sig ned paa Ryggen, da han var kommen langt derud, og saae lige op i den lyseblaa Himmel. Men han vendte sig lidt efter om paa Albuen; Taarerne var begyndt at strømme ham ud af Øjnene, Og som han laa der og stirrede med halvblændede Øjne ud i den gule Glans over Engen, i den søde Duft af de mange Tusinde Blomster, og med det mørke, truende Kyffhäuser foran sig – – hulkede han: »Hellige Jomfru, Guds Moder, bed for mig til min strænge, grusomme Dommer, at han dog vil forbarme sig over mig! Hvorfor skal jeg blive ved at pines alle mine Dage! Aa, Maria, Du, som ligner Jomfru Ursula – – Moder Maria! Du kan ikke være saa stræng imod mig! – nej, Du kan ikke, Du veed bedst, hvordan jeg lider! – kan Du ikke skaffe mig arme Menneske Fred!«