Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Men inde ved Træets Fod laa Martin paa Knæ med Panden imod dets Stamme og græd – som om det hele var foregaaet inde i ham selv. Ikke længer af Frygt for Døden eller Helvede, men fordi Tordenen havde lydt i hans Øren som en Stemmes Raab, og han havde svaret og aabnet sin Sjæl, – den maatte strømme, strømme – udøse sig –