Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Hans Tilstand i denne Tid var jo et bestandigt Op og Ned – ogsaa nu paa Vejen til Gotha. Sin mulige Redning fra Evigheds-Angsten saae han i, at han nu skulde kunne lægge alt Ansvaret og Omsorgen for den Sag over paa andre, blot beholde Arbejdet derfor selv, – aa, det var jo en Hvile blot at tænke derpaa, – men den forstyrredes saa rigtignok stadig for ham ved Tanken om, at det var jo hans egen Salighed, det drejede sig om, og Tabet af den blev ikke mindre for ham, selv om andre forspildte ham den, og om de ogsaa lovede aldrig saa godt. Hans Faders Ord havde ikke kunnet skaffe ham Ro og Sikkerhed, hvorfor skulde saa Munkene og Præsterne kunne det i Klostret? – Men saa kom jo atter Tanken om, at naar han var dér, saa havde han da gjort sit Yderste, og Præsterne og Munkene de maatte jo dog vide Besked fremfor hans Fader, det var vel endogsaa ligefrem en Synd ikke at tro, hvad de sagde. – –