Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Lige fra først af, da han kom herind for godt halvandet Aar siden, havde han skuffet sig selv med at vente paa noget, der skulde komme, da det nærværende intet hjalp. Det første Halvaar, mens han var her i Klostret uden at være antaget endnu, da havde han ventet paa det at blive Novice: saa vilde han fornemme Munkelivets Velsignelse og Fred, – og da dét intet bragte ham, saa skulde det da komme, naar han aflagde sin Profes og blev indlemmet i den hellige Ordens mystiske Legeme. Det var det, som nu var skeet for nogle Maaneder siden: – det samme, det samme! – det vil sige: intet! –