Alle forekomster
↩ Men det var ikke nok med saadan Foragt og Vrede, 180 som Martin havde følt mod Brødrene, meget værre var det med disse Jag af Forbitrelse mod Gud selv, som hyppigere og hyppigere foer igjennem ham, – – og alle disse syndige Tanker skulde han jo saa bekjende for sin Skriftefader, og vidste aldrig, om han havde skriftet til Bunds, – og havde han ikke, saa betød Syndsforladelsen jo ingenting, – saa maatte han skrifte igjen og igjen – tilsidst næsten i Vanvid af Angst og Overspændelse.