Alle forekomster
↩ Nej, han turde ikke tænke paa det andet, – dette private, som Prioren havde sagt til ham, – – og dog var det umuligt at holde Tankerne derfra længere – – det var jo haandgribelig Virkelighed! Prioren havde sagt, at hans gamle Fader fra Mansfeld sikkert kom til Martins Primits – hans første Messe; – der var forhandlet med ham derom, og han havde lovet det. Han havde jo, som Martin vidste, mistet to Sønner af Pesten for godt et Aar siden, – men han havde ogsaa en Tid troet sin førstefødte Søn død deraf. Det havde nok hjulpet til at stemme ham mildere. Han havde sagt til en af de Mænd, som 182 havde forhandlet med ham om nu at give sit Minde til Sønnens fromme Beslutning: »Ja, lad det saa være da! Gud give, det maa blive til Lykke!« – Martin syntes, han kunde høre ham sige de Ord.