Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Hans Fader kunde umulig virkelig tilgive ham, tænkte Martin. Det maatte være for Velanstændigheds Skyld, at han var gaaet ind paa at komme til denne Højtidelighed. – Og hans Fader havde jo faaet Ret! Martin havde jo ingen Ting vundet ved at gaa i Kloster, – skjønt det maatte han vel ikke tænke. – Aa, vilde hans Fader ikke faa Magt over hans Sind, saasnart han saae ham? Hvor kunde han staa for hans Myndighed? – – og alligevel skulde nu Martin holde paa sit, – og, Herre Gud! – han skulde læse sin første Messe i en saadan Tilstand! – –