Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Han sad en Stund og stirrede frem for sig, og hans Blik faldt paa den blaa Slakke-Sten fra hans Faders Halder i Möllendorf. Tænk, at den aldrig blev flydende og levende mere – saadan som han kjendte den rødglødende Erts-Sirop, – før hele Verden en Gang gik under i Flammer! – Og pludselig kom der en Erindring til ham, vist noget af det allerførste, han kunde huske i sit Liv, – netop fra Ertsminerne ved Möllendorf, – en Gang han sad som lille Dreng og legede med det tunge, store Brækjærn med Kugle paa Stangens ene Ende – udenfor Kobberminen, hvor hans Fader arbejdede inde. Saalænge han sad paa selve Jærnkuglen var han Herre over sine Bevægelser, huskede han, – men saa tog han fat i den anden Ende af Stangen, og den rullede, og han vilde eller turde ikke slippe, Kuglen tog helt Magten fra ham, og han styrtede ned ad Klippeskraaningen, – saa kom hans Fader og reddede ham i det samme. Det stod nærmest for ham som en Drøm. Men han syntes, at saadan havde han det nu i alle Maader, – der var noget fremmed, der helt havde 185 Magten over ham selv og hans Liv, han selv havde blot fat ligesom i en Yder-Ende deraf, men maatte i Rædsel følge med. Aa, det var, ligesom hans Fader kom og vilde redde ham, men Martin turde ikke give ham Haanden – han maatte ikke.