Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Og han skulde gjennemgaa det med sine Tanker nu – for ikke at glæmme det mindste deraf, skjønt disse Tanker ved Gjentagelse var bleven som glødende og martrede hans Hjerne – – Han skulde tænke paa det forfærdende Øjeblik, naar han maatte udbrede sine Hænder over Vinen og Brødet og sige: »Vi ofre til Dig, den Levende, Sande, Evige . . . . « Han skulde dér virkeligt, haandgribeligt staa overfor sin frygtelige, himmelske Dommer – og vide, at hans Fader, den gamle Bjærgværksmand, sad nede i en af Kirkestolene – – –