Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Det var koldt, blæsende Foraarsvejr med blegt Solskin derudenfor. Han stod og saae ned paa nogle Paaskeliljer i et Bed lige nedenfor Vinduet, – de rokkede med deres tunge, gule Hoveder i Blæsten. Han frøs ved at see derpaa og ved den længselsyge, angstfulde og forladte Foraarsstemning, som de førte med sig – – som han altsaa selv havde maattet være i en Gang. Aa, altid denne Angst for at komme til at gjøre eller have gjort noget rent uoprettelig galt – og saa Følgerne! – Hvor det maatte være begyndt for længe siden – for de Paaskeliljer var meget gamle i hans Erindring. Aa ja – og dér stod en Klynge af de røde Hjerteblomster ikke ret langt fra Paaskeliljerne, – nogle af Hjerterne svedne og visne af den skarpe Foraarsblæst. Men tænk! de bragte en bestemt Sted-Erindring med sig, – hvor var den dog fuld af den tidligste Foraarsduft fra røde og gule Ribesbuske. Det var i Fru Cottas Have – – ja, det var den Valborgsaften, de skulde op at see Fru Venus i Hörselbjærget – – han var tit saa ulykkelig i den Tid, men det var jo netop ved at forvandle sig til al den sære Foreløbighed, som han havde levet i dér. Det var dog ogsaa underligt at have levet det allermeste af sit Liv i en uafladelig Spænding – som de fleste Mennesker vist sletikke kjendte – ikke som Spænding i hvert Fald –