Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Men en Dag – omtrent et Aar efter Primitsen – faldt han i en Afmagt og laa som livløs i flere Timer; da troede de andre Munke, det var forbi med ham. Han kom dog over det denne Gang, – men hans gamle Præceptor talte til ham nogen Tid derefter og spurgte ligefrem, om han ikke gik med Selvmordstanker? Han sagde ved samme Lejlighed: om Martin da ikke vidste, at Gud havde befalet os at haabe. Det gjorde et stærkt Indtryk paa Martin, netop det Ord »befalet«, – og han var selv noget usikker i sin Dom over det, som han havde haft for. Han svarede Præceptoren, at han havde hellerikke opgivet Haabet til Livet hinsides.