Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Martin følte en Lykke, – som han ligesom maatte opsætte: den var ham for stor og ufattelig; men den rystede ham i hvert hans Ledemod. Han sank ned ved Staupitz's Knæ: »I er mig mere end et Menneske, ærværdige Fader, I er mig en Engel, sendt fra Gud – –« Straks efter: »Hvis det er sandt, hvad I siger, hvis det er sandt – –«