Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Der var gaaet meget lang Tid. Da han blev sig almindelig bevidst igjen, opdagede han, at han sad og betragtede den mørkeblaa Slakke-Sten fra Smeltehytten ved Möllendorf. Der flammede pludselig en Kjærlighed op i ham til hans Fader og alt, hvad hans Faders var, tilligemed en jublende Glæde over at være løst fra ham, fri for hans Myndighed – – Denne lille, blaa Sten – det var den eneste Smykke-Ting i hans Celle, om nogen vilde regneden derfor – men den var ham mere værd end Kejserens Guldkrone! – – Den Dag, da han tog den derhjemme – – da var han endnu i sin Faders Vold! – og da var han endnu i den Foreløbighed, som han aldrig havde troet 198 skulde faa Ende – – Det var et Vidunder, der var skeet i Bag, det var hans himmelske Faders Værk! – –