Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

Var han ikke uovervindelig nu? – Han skammede sig, at han havde kunnet lade sig overmande af Angsten igjen. Nej, aldrig vilde han vide af Trældomsfrygten mere, aldrig stille Gud Betingelser, aldrig forlange Sikkerhed for sin Salighed! aldrig! aldrig! thi da kom Angsten! – – Gud alene! Gud alene! Hér, hér var Gud i dette salige Øjeblik, og han i Gud! – – aldrig forlange andet end dette eneste! – Gud alene og for hans egen Skyld. Alt andet var Egenkjærlighed og Angst. Om Gud saa havde forudbestemt ham til evig Pine i Helvedes Ild – ja! – nu, hér var Gud, og han var i Gud! – al anden Tanke var Trældomsfrygt og Egenkjærlighed!