↩ Doktor Luther gik hurtig hen til Vinduet og greb med begge Hænder fast om Sprodsen – og stirrede ud. Hans Celle var et Taarnkammer, der vendte mod Syd. Straks udenfor den lille Klosterhave kom Stadsmuren, og over den saae han de tilisede Enge og Floden. Nu var Solen lige ved at gaa ned; den kunde han ikke see, men Isen derude skinnede af røde Solblink. – – Hvem der kunde vælte baade Vorherre og Evigheden og Himmerig og Helvede og Djævelen af sig – som de fleste Stoddere jo nok kunde! – Disse Tanker mente han jo ikke, men det kom saadan drivende igjennem ham. Han svarede hverken Ja eller Nej dertil. I tidligere Tid vilde sligt have voldt ham en farlig Samvittigheds-Kval. Men det havde da Staupitz undervist ham 217 om: at man kunde ikke hindre en Krage i at flyve over Ens Hoved; naar man hindrede den i at bygge Rede i Haaret, saa var det ogsaa nok. –