Knudsen, Jakob Uddrag fra MOD

»Saa skal vi her ind over Isen,« svarede Tilio, – og de gik en lille Tid i Tavshed. Han skottede nysgjenigt til den Fremmede. Men denne havde en stor, pelsforet Kappe paa, som det var vanskeligt at dømme noget efter. – Saa vidt Tilio kunde see, havde han en Fjer i sin Hovedbedækning, – det kunde gjerne tyde paa en Krigsmand eller en adelig Person. Han syntes ogsaa, der lød en svag Klirren eller Raslen, hver Gang den Fremmede satte sit venstre Ben frem. Maaskee havde han Sværd under Kappen, eller maaskee Jærnharnisk.