Knudsen, Jakob Uddrag fra MOD

↩ Saa saae han sig om: »Ja, her har han gaaet, den Gamle. Ham skylder jeg alting. Der er ikke andet i mig end ham 393 - og saa hvad der er fra Himlen. Og nu staar jeg her og er gammel. Der er sletingen Forskjel, det kunde ligesaa godt være ham. Herre Gud! Herre Gud! – Ja, lad os saa gaa igjen!«