Knudsen, Jakob Uddrag fra MOD

Martin Luther var ingen folkekjær Mand, da han døde, og havde længe ikke været det. Alligevel blev hele Folket dybt grebet ved hans Død. Hvad de følte, kan nærmest lignes ved, hvad Børn kan føle, naar de ved Døden mister en Fader, som har elsket dem højt, og som har præget dem i Bund og Grund, saa de paa en Maade intet andet er eller ejer end ham, – men en Fader, som de alligevel i mange Aar har staaet fjærnt. Naar han gaar bort, da bliver der et tomt Rum foran deres Sjæl, som de drages ind i, om 397 de derved kunde synke nærmere ind til ham, – ligesom den nysopkastede Kirkegaardsmuld i de første Uger efter Begravelsen synker sammen om Ligkisten.