Knudsen, Jakob Uddrag fra Sind (Danske Klassikere)

↩ Anders har nu tilsyneladende besejret faderen og går ud i verden, men stiv af ensomhed og mistænksomhed, ikke netop lykkelig i sin frihed, og med en bevidsthed om, at han i en vis forstand fortsat er ufri – han har arvet sin fars hidsighed, hans 'sind'. Det er han ikke stolt af, da han ønsker at føre en renere, ædlere kamp end faderen for retfærd i overensstemmelse med Guds vilje (jf. s. 39). Han vil altså overbyde faderen – endnu et udtryk for, at han i grunden stadig er ufri.