Knudsen, Jakob Uddrag fra Gjæring (Danske Klassikere)

↩ Karl havde altid syntes, at hans Fader saae saa godt ud, naar han 45 saadan kom i Overtøj, og der var Rejsemildhed over ham. Der var da noget eget nemt ved ham, og dog kunde man godt mærke, at han ejede en Gaard paa fyrretyve Tønder Hartkorn. – Hans Ansigtshud var saa fin og dog vejrbidt, saa septemberagtig klar og tør. Der var saa mange fine Rynker deri, især skjød der sig et Straalebundt af Rynker ud fra hver Øjenkrog hen over Tindingen. Det lyse Fuldskjæg var tyndt, men naturlig kruset; især krusede Knebelsbarten. – Men i Dag gabte han da saa uafladelig paa Henturen, og skjønt han, efter Karls Mening, ogsaa gabte pænt, saa var det dog umuligt at lade være med at tænke paa Grundtvigs Ord om ham.