Knudsen, Jakob Uddrag fra Afklaring (Danske Klassikere)

↩ »Jamen det hele ligger jo deri! – Jeg kan forstaa, saalænge en ung Mand gaar og lirker for en Skjønhed, og ikke veed, om hun vil eller ikke vil – at han da spørger: hvad betyder Dit, og hvad betyder Dat – hvad betyder den Haandbevægelse, og hvad betyder den Krølle, hun dér slog paa Næsen? Men naar han ejer hende, naar han har erobret hende, nyder hendes Skjønhed i fulde Drag – da er der dog vel ingen, der gaar og spørger sig selv eller andre: hvad betyder – ja, hvad skal jeg sige? – det, at hun hviler i min Arm hver eneste Nat? – Det er jo, Gud hjælpe mig, den dødeligste Fornærmelse mod Livet, der kan 211 et elskende Par, hvor Mandspersonen, under de ømmeste Omfavnelser, de intimeste Kjærtegn, stadig spørger den Elskede: hvad betyder nu desseherre, Clotilde? – Naa, men der er s'gu ingen af dem, der spørger om Livets Betydning, der virkelig har omfavnet det. – – De skulde kjende Drachmann – –«