Kingo, Thomas Uddrag fra Digtning i udvalg

Tilværelsen i Slangerup begyndte noget problematisk for Kingo. Grunden var ikke, som man måske kunne have forventet, hans tvivlsomme ungdomsbedrift i byen, men derimod en bitter strid med forgængerens enke om de rettigheder, der var knyttet til præstestillingen. I denne sag som i senere lignende stod Kingo på sin ret, og han fik da også i det væsendige medhold. Da Sille Balkenborgs sørgeår efter Worms død var udløbet, giftede hun og Kingo 421 sig, men hun døde allerede efter et års ægteskab og efterlod fire børn, som Kingo tog sig af. Ved sit giftermål fik den hidtil fattige Kingo nogen formue, og - hvad der var nok så vigtigt - han blev knyttet til indflydelsesrige kredse i København; blandt disse nyttige bekendtskaber var den mægtige Peder Schumacher, den senere Griffenfeld. Ærgrelser bragte ægteskabet dog også; de skyldtes Sille Balkenborgs stedsøn jacob Worm, som var lidt yngre end Kingo og ikke holdt af sin stedfar. Han blev 1670 rektor ved Slangerup latinskole, og der udspandt sig et par dueller på smædedigte mellem de to, hvilket dog ikke hindrede Kingo i flere år senere at gå i forbøn for Jacob Worm, da han blev dømt til døden for sine satirer; dommen mildnedes til landsforvisning. Livet uden kone har Kingo næppe yndet; i det mindste skildrer han i Mølle-borups Velkom enkemandens trængsler med megen indlevelse. Selv giftede han sig igen i 1671 med en velstående enke, Johanne Lauritsdatter Lund, der var 16 år ældre end han.