Kingo, Thomas Digtning i udvalg

Kirken

✂ Som kongen er samfundets hoved, er kirken dets grundvold. Alle fra majestæten til det usleste fattiglem har krav på kirkelig betjening, som det elegant sammenfattes i underskriften på Odensee Hospital: »Christi og Kongens allerunderdanigste og de fattiges skyldige Tiener THOMAS KINGO« (s. 304). Af formuleringen kan også den gejstlige standsbevidsthed uddrages; stoltheden og ydmygheden ved tjenesten for Gud udtrykkes i mesterlig korthed på den lysestage, Kingo forærede sin gamle sognekirke (s. 162). Præstens fornemste opgaver er forkyndelsen af Guds ord og administrationen af sakramenterne. Dåben er den selvfølgelige forudsætning for den kristnes liv, idet den renser for arvesynden og 435 etablerer forholdet mellem Gud og menneske (s. 400). Nadveren er den »Siæle-mad« (s. 230), der livet igennem skaber kraft til kampen mod synd og død ved at give den troende del i Jesu forsoningsdød; nadverens centrale placering i kristenlivet afspejles i kompositionen af Sjungekorets anden part, hvor nadversalmerne står som kulminationen af første halvdel (s. 222-232). I lutherdommen er kirken og præsten dog ikke altafgørende, for enhver kristen er umiddelbart forbundet med Gud, så at han kan - og bør holde andagt i sit hjem; til sådanne hjemmeandagter er Sjungekoret skrevet. Et vidnesbyrd om, i hvor høj grad Kingo ønsker at helliggøre hverdagslivet, kan man finde i hans melodivalg: mange af salmerne er skrevet til populære visemelodier, for »jeg haver dermed vildet giort de velklingende og behagelige Melodier saa meget mere Himmelske, og dit sind ... dis mere Andægtigt« (s. 55). Formålet med hele Kingos salmedigtning kan sammenfattes i et par verslinier:

✂ Siung og troe, saa skal du stige
Siungendes i Himmerige (s. 323).