Kingo, Thomas Digtning i udvalg

3. Bøjning.

✂ A. Navneord:

✂ - Ejefald bestemt form ender hos Kingo ofte på -sens som »livsens«.

✂ - Navnet hedder »Jesus« i nævnefald, »Jesu« i tiltale og i ejefald, ellers »Jesum«.

✂ - En del ord har forskelligt køn hos Kingo og i moderne dansk, f.eks. »en syn« og »sit Hierte-rood«.

✂ B. Tillægsord:

✂ - Tillægsord er tit ubøjede hos Kingo, således »sin kierlig Arm«.

✂ - Tillægsord med endelsen -en kan svare til moderne dansk den + tillægsord, f.eks. »grønnen Lund«.

✂ C. Udsagnsord:

✂ - Ønskemåde, der ender på -e, bruges hyppigere end i dag, bl.a. »Ald min Inder-deel sig røre«.

✂ - Udsagnsordene kan bøjes i tal; nutids flertal ender på -e, f.eks. »hans Kinder falme«; bydemåde flertal har endelsen -er, således »Græder, alle Øyne«.

✂ - Anden person ental kan have endelsen -st, f.eks. »kandst«, eller -t, bl.a. »vilt«.

✂ - Nutid af udsagnsord, der i bydemåde ender på -r, kan være enstavet som »bær«: bærer.

✂ - Bydemåde ender ofte på -e, således »velsigne«: velsign.

✂ - Mange udsagnsord, der i moderne dansk danner datid på -ede, har hos Kingo en kortere form, nemlig på -de (bl.a. »strøde«), på -te (f.eks. »hente«: hentede), på -ed (således »fanged«: fangede) eller på -et (som »blusset«: blussede).