Kingo, Thomas Digtning i udvalg

4. Stavemåder.

✂ A. Selvlyd:

✂ - Dobbeltskrivning og -e efter selvlyd betegner længde, f.eks. »Troo«, »vaar«: var, »døe«; dog svarer aa til moderne å el. (sjældnere) o som i »faa« og »Kaars«.

✂ - Der skelnes ikke konsekvent mellem i og j (jf. »Siæl« og »Tjme«) el. mellem u og v (f.eks. »Huile« og »GVd«).

✂ - I nogle tilfælde betegnes en selvlyd forskelligt hos Kingo og i dag; idet den gamle skrivemåde står før kolon, den moderne efter, skal de her opregnes i alfabetisk orden med eksempler: e:æ (»sek«) - i:e (»deris«) - iu:y (»lius«) - o:u el. å (»konstig«, »motte«) - y:ø (»ynske) - yv:y (»gyvs) - æ:e (»ævig«).

✂ B. Medlyd:

✂ - Enkeltskrevet medlyd kan svare til dobbeltskrevet og omvendt (f.eks. »blotede«: blottede og »krafftig«).

✂ - Efter medlyd kan der findes et -d, som moderne dansk ikke har (således »kand«), ligesom det omvendte forekommer (bl.a. »fait«).

✂ - Efter g og k står ofte et nu forsvundet i (som i »giør« og »kiende«).

✂ - I øvrigt må følgende afvigelser opregnes alfabetisk: c(k):g el. k (»oc«, »hvilcken«) - d:(d)t (»klemd«, »Krud«) - f(f) el. fv:v (»gaf«, »Arff«, »prøfve«)

✂ - k:g (»Frykt«) - q:k (»Qvinder«) - ß:s (»Bluß«) - t:d (»Holt«) - y:j (»høye«).

✂ C. Andet:

✂ - Med stort begyndelsesbogstav skrives dels første ord i en verslinie, dels de vigtige ord.

✂ - I to ord, evt. forbundet ved bindestreg, skrives ofte forbindelser, der i dag opfattes som ét ord, således »Guds Frygt« og »Krigs-Mand«. Også udsagnsord, som nu er sammensatte, kan optræde som to selvstændige ord, bl.a. »giv til«: tilgiv.

✂ - Antallet af stavelser kan afvige fra de moderne former, f.eks. »Skaale«: skål og »taar«: tåre.