Kingo, Thomas Digtning i udvalg

Trykt efter SS III, s. 131-278, som gengiver Det kongelige Biblioteks eksemplar af originaludgaven, hvis trykfejl dog er rettet.

Titelkobberets tekster lyder:

Hellig Hellig Hellig est du Herre Zebaoth: Es. 6,3. - Thomas Kingos Aandelige Siunge Koors Anden Part: Titlen er tildels overtaget fra Søren Terkelsen: Astree Siunge-Choer, I-III, 1648-1654, en samling oversatte hyrdeviser; med Aandelige markerer Kingo samlingens kristne, opbyggelige sigte. - Væ Væ Væ: ve, jf. Johs.Åb. 8,13. - Kiøbenhafn hos Daniel Paulli: Paulli, 1640-1684, var boghandler, forlægger og avisudgiver i København.

APPROBATIO: godkendelse. Før teologiske skrifter kunne offentliggøres, krævedes biskoppens og universitetets godkendelse. Den lyder i oversættelse (efter SS VI, s. 410-411): Med disse hellige og skønne Rytmer har vor ædle Digter og Asaf, den beundringsværdige, velærværdige Magister, Hr. Thomas Kingo, gjort saa stærkt et Indtryk paa mit Sind - det maa jeg tilstaa - at jeg nærer et næsten ubegrænset Ønske om, at alt, hvad jeg senere kommer til at læse, maa være Vers. Hvad enten man nemlig betragter Harmonien, som man skulde tro først var aabenbaret for dette Aarhundrede, om den tidligere har været skjult, eller man lægger Mærke til selve Sproget og Behandlingen af Modersmaalet, eller man endelig studerer Rytmen og Versets regelbundne Gang, saa stemmer alt saa smukt sammen, at det, selv efter Voss's Dom, kunde vove at kappes med selv den mest veltalende Prædikant. Jeg vilde ønske, at den store Sangmester i Israel, som med sine guddommelige Evner viste Asaf, der profeterede til Strengelegen, den Gunst at støtte ham, yderligere maa give de guddommelige Sange guddommelig Kraft og Styrke og lade dem virke mere end den bedst udformede Prædiken, saa at de altid vækker fromme Stemninger og stille drager Læsernes Tanker med sig op til Himlen. Paa den Maade ønsker jeg dem helliget Menigheden. København, den 6. September 1681. Dr. Hans Bagger. - Asaphus / Asaf: sanger ved templet i Jerusalem på kong Davids tid, jf. 1.Krøn. 6,31-39; Sal. 50 og 73-83 tillægges ham. - Voßio / Voss('s): Gerhard Johannes Voss, 1577-1649, holl. filolog, forfatter 505 til værker om bl.a. tale- og digtekunsten. - Magnus ille præcentor in Israel / den store sangmester i Israel: kong David, som efter traditionen har forfattet hovedparten af Salmernes Bog. - Joh. Baggerus / Hans Bagger: 1646-1693, fra 1675 Sjællands biskop. Teksten lyder:

Aandelige Siunge-koors Anden Part: jf. note til s. 163.

Titelbladets tekst, der i originalen er trykt i sort og rødt, lyder: [x]; [x];[x];[x]; [x];: gr.: alfa og omega, alfabetets første og sidste bogstav, symbol på Gud som altings ophav og endemål, jf.Johs.Ab. 1,8. Symbolet er i flere digte anvendt af Kingo som indledende anråbelse. - Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part. eller Siælens Opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande Tilfælde: jf. note til s. 163. - Alting til Guds Ære: 1.Kor. 10,31. - Kiøbenhavn/ Aar 1681. Til kiøbs hos Kongel. Mayst. Boghandler Daniel Paulli boendis ved vor Frue Skole: jf. note til s. 163.

Velstand: god tilstand, lykke. - kiendelige: tydelige, mærkbare. - Naader: nådegaver. - overflødeligen: i rigt mål. - loulige: prisværdige. - trolydige: trofaste og lydige. - Berømmelse: ros. - Merke paa: tegn på, udtryk for. - Tilbøyelighed: hengivenhed. - Saa: sådan. - samptlig: alle. - Ansigt: udseende.

dannis: god; kærlig. - Esther: Den jød. fødte dronning Ester af Persien gik i forbøn for hele sit folk, jf. Ester 7,3-4 og 8,3-6. - Tarv: nytte. - mens: men. - ladet see: vist. - vor GUds Huus: Dronningen var reformert og blev ikke lutheraner. - besynderlig: især. - vort Jerusalem: om den da. kirke. - sætter ... Pallatzer: lægger vægt på dens mur med henblik på at forbedre dens paladser, Sal. 48,14; om omsorgen for kirken. - sær: særdeles. - ædt: spist. - Enten: hvad enten. - agtis haant om: foragtes. - agter høyt om: højagter. - og: også. -Vadmel(s): groft stof. - gid: gider; kan. - taget: tage. - staa ... Værd: være uafgjort. - som: eftersom. - for: pga. - Pund: talent som; jf. Matt. 25,14-30. - legge ... paa: vurdere tilstrækkeligt højt. - sær (...) sær: dels ... dels. - nest: foruden. - udviise: vise. - tilskrive: tilegne. - Tegn: tegn på. - Forbedere: talsmand, som beder for (dronningen). - An.: anno, lat: i året.

M.: magister. - Superintendent: biskop. - andrage: fremlægge. - kaldes: som kaldes. - Ansøgning ...: Kingos ansøgning er bevaret og findes trykt SS V, s. 231-232. - saa: ligeledes. - oc: også. - oplegge: udgive. - dog at: med det forbehold at. - des Revision: censureringen af den. - Sal.: salige. - Høyloflig: meget prisværdige. - den 6. May ...: Forordningen bestemte bl.a.,at teologiske skrifter skulle censureres af stiftets biskop og af universitetet. - Anno: lat.: i året. - udgangne: udsendte. - vorder: bliver, - forholdet: handlet. - oc skal ingen: og ingen skal. - hvo: hvem. - sig ... fordriste: måtte driste sig til. 506 - Tiufve: tyve. - bemeldte: omtalte. - hvis: hvilke. - Stil: skrifttyper. - Lande: landsdele. - distrahere: udsprede, - frjt: tilladt. - i saa Maader: sådan. - betrædes: pågribes. - forfalden: pligtig. - med betreffes: træffes med. - tvende: to. - Ottense: Odense. - Mandaters: lovbestemmelsers. - motvillige: genstridige, opsætsige. - General Fiscals: øverste offentlige anklagers. - eftersom: efter hvad der. - forskrefvet: skrevet foran. - Forfang: hindring; skade. - under: med risiko for at miste. - Hyldest: yndest. - Zignet: segl. - L S: forkortelse af lat. loco sigilli, i stedet for segl.

In ... Kingo: lat.: til Thomas Kingos åndelige sjungekor.

Æredigtet lyder i oversættelse (efter SS VI, s. 411-412): Hidtil har vi Danske beundret den højttonende Rist's Rytmer og Sange og de Melodier, som Fromheden kunde ønske hørte den til, og vi har vænnet os til den fremmede Tunge og drukket af dine Vande, du stolte Rhin. Men nu faar Kingo med sin rige Begavelse Fædrelandets Muser til at rejse sig og skænker dem at nyde en bedre Skæbne. Han synger og faar hele Riget til at lytte til sine Sange og fylder med sin indtagende Veltalenhed Kirker og Hjem, saa at Folkets Røst vænner sig af med at synge afskyelige Viser og ikke giver sig til at synge andet, end hvad Himlen kan være Vidne til; den vover nu at stille sit Helicon op over for Alverdens Lande, som deres Lige i Henseende til Digternes Geni og deres Sange. Hvor er nu dine Vande, store Fader Tiber? Hvor er Seine og Saône, fuld af hvirvlende Strøm? Noget lignende har Dante ikke skænket, har din Laura ikke givet dig, Petrarca, ej heller Italiens hele Digterskare; ikke Oder eller Opitz, der tordner med sin vældige Mund, eller alle de Digtere, som Schelde eller "Het Y" har fostret. Kingo kaster sin Glans paa selve Sneen og det kolde Nord og synger fjernt fra Solen og Stjernerne. Ene Mand hæver han sig over al Digterberømmelse, op over Pindus og alle Bellerophontes' Heste, derved at han knytter Himmelen til Jorden: med disse Vers rører han Menneskene, som han rører Gud ved sin Fromhed. - Risti / Rist('s): den ty. digter Joharm Rist, 1607-1667. - Heliconem / Helicon: if. gr. mytologi musernes bjerg. - Dantes J Dante: den berømte ital. digter, 1265-1321. - Laura: død 1348, den kvinde, som den store ital. digter Petrarca, 1304-1374, skrev sine mange kærlighedsdigte til. - Opitius / Opitz: den ty. digter Martin Opitz, 1597-1639, som stammede fra Schlesien, hvorigennem Oder løber. - Ya / Het Y: bugt af Zuidersee ved Amsterdam. - Pindum / Pindus: bjergkæde i Nordgrækenland. - Bellerophontis Eqvos / Bellerophontes' Heste: Pegasus, if. gr. mytologi den vingede hest, som helten Bellerofontes tæmmede for at stige til Olympen; hesten kastede ham af, men fortsatte selv. I middelalderen blev Pegasus symbol for den digteriske inspiration. - V. Bering: 507 Vitus B., 1617-1675, kongelig historiograf og i samtiden berømt forfatter af lat. digte, ven med Kingo; æredigtet må opr. være forfattet til Aandelige Siunge-Koors Første Part.

Hederlige: hæderværdige. - Mag.: magister. - Superintendent: biskop.

1

laante ...: efter fabelen om alliken, der pyntede sig med påfuglens fjer; den stammer fra den rom. digter Fædrus, som levede i det 1. årh. e.Kr. (1. bog 3. fabel).

7

Som: hvilket. - Idrætter: handlinger.

8

De: som. - daarlig: tåbeligt. - eftersetter: stræber efter.

9

i de: hvori.

11

og: heller. - hage: behage.

12

Uden: undtagen. - den: den som. - sligt: sådan noget.

14

Dem: dem som.

15

tee: viser.

17

uddørke: opdyrke. - staffere: udsmykke.

21

22 det... vende: at det, de anvender deres tid og arbejde på.

23

tør: behøver.

24

agted dem: ventede.

27

til Grunde: til bunds.

30

Artighed: kunstfærdighed.

31

Før... Bane: bringer dermed virkelig frem.

32

beqvemme: passende.

38

Prißlig: ærefuld. - Rosis: ros'.

40

bør: tilkommer det.

J. Brunßmand: præst og digter, 1637-1707. Kingo havde skrevet ærevers til Brunsmands Aandelige Siunge-lyst, 1676, og optog nogle af hans salmer, der havde Kingos egne som forbillede, i Vinterparten.

Æredigtet lyder i oversættelse (efter SS VI, s. 412-413): Til Fyens Biskop Thomas Kingo s Hellige Kor. Danmark, løft dit Hoved! Giv andre Folkeslag tilbage hvad du har modtaget fra dem og lær at kende din egen Berømmelse: lær at foragte fremmed Tunges Hovmod; lær at skønne paa dig selv for at andre kan skønne paa dig. Tvivl ikke: saa vidt som Jorden strækker sig, vil man finde Behag i din Tunge og i din Muse, der nu har lært at behage den Allerhøjeste. Denne Gave skylder du Kingo, han borger for, at den danske Muse kan haabe paa evigt Navn og Ry. Naar han udsynger sine fromme Bønner og sender sin Røst mod Stjernerne, løfter han med det samme din Tunge [det da. Sprog] til Stjernerne. - Henr. Harderus: Henrik Harder, 1642-1683, kendt latinpoet i samtiden; digtet til Kingo er trykt allerede i Epigrammatum libri tres, 1679, s. 119.

508

1

Tøddel: prik under el. ved et bogstav. - opdrage: fremdrage.

3

en stoor Rabbin: rabbi Akiba ben Josef (ca. 50- ca. 132), der tillægger hvert bogstav i Moseloven dyb betydning. - som: hvilket. - drues: bekræftes.

4

Betenkninger der i: overvejelser derover, - fage: hurtigt.

5

Tålmodighedens Speyl: den forbilledligt tålmodige. - verklig: mærkværdigt.

6

merklig: bemærkelsesværdigt.

8

uskatteerlig: uvurderlig.

9

Sacramenter: hemmeligheder.

10

meer og minder: større og mindre.

11

Som: ligesom. - Firmamentet: himmelhvælvingen. - underskedlig: forskelligt.

14

End som: end. - riigligere: rigere; rigeligere. - føyer: former.

15

hint: nl. firmamentet. - for: foran os.

16

liig-vel: alligevel. - staa ... bj: stå ved siden af alle vegne.

17

for: frem for.

18

For Titel: som hædersnavn. - den liden Bibels Ære: æren af at være »den lille Bibel«; Luther bruger dette udtryk om Salmernes Bog i Die gantze Heilige Schrifft Deudsch, 1545, s. 288b (fortalen til Salmernes Bog).

19

Sum: sammenfatning; også denne karakteristik findes i Luthers fortale til Salmernes Bog.

21

Blant... Palmer: ligesom solen er nummer ét blandt himlens lys.

22

og: også. - saa: sådan.

23

Middel-puncten: midtpunktet. - der udinden: deri.

25

Tyrken: om muslimerne.

26

Mahomet: Muhamed. - Alkoranen: Koranen, -fatter: skriver.

27

med: sammen med. - Profit: gavn.

28

Manden: mennesket (nl. David).

29

Pindari: Pindars; den gr. digter, 518-438 f.Kr., var højt berømmet allerede i sin samtid, og if. de antikke kommentarer til hans digte blev hans 7. olympiske ode med gyldne bogstaver opsat i Athenetemplet i Lindos, jf. A.B. Drachmann: Scholia vetera in Pindari carmina I,1903, s. 195.

30

Lineer: linier.

32

ligges: lægges.

33

Py k: pynt. - Pral: herlighed.

34

Torn af Libanon: Libanons tårn nævnes i Højs. 7,4 for sin knejsende skønhed.

35

Aarons Salve: Aron indviedes til præst med en hellig salve, 509 der var tilsat kostbare vellugtende stoffer, jf. 2.Mos. 30,23-30.

36

Heßbons Floder: I Højs. 7,4 sammenlignes den elskedes øjne med fiskevande i Hesbon.

37

Dug af Hermon: jf. Sal. 133,3, hvor duggen fra Hermon tolkes som et udtryk for Guds velsignelse. - meenis: anses for.

38

jo: ikke. - betienes: tjenes, hjælpes.

39

hvi: hvorfor.- Hierte-mand: om David, jf. I.Sam. 13,14.

40

Hvorfor ... rand: hvorfor kom jeg til at tænke så meget på ham.

41

tilsammen ... ligner: sammenligner dette.

42

sig velsigner: priser sig lykkelig.

43

Der: nl. i Kingos skrifter. - Lof: lovprisning.

44

Rarhed udaf Stof: sjældent materiale.

45

Harpe-slager: harpespiller, nl. David, jf. 1.Sam. 16,14-23.

46

fordrager: finder sig i.

47

besynderlig: især. - forhverfves: erhverves. - Priis: lovprisning, ros.

48

Forliis: tab.

49

tilsteedis: tillades.

50

at: som.

51

at føre: føre.

52

dem: nl. salmerne el. evt. Kingo.

53

GUd glæde: måtte Gud glæde. - hvo: hvem.

68

ræt: virkelig.

Jens Pederssøn: Jens Pederssøn Bergendal, 1639-1704, præst og salmedigter. - Evangelii Tienere: om præst.

Det lat. æredigt lyder i oversættelse (efter SS VI, s. 414): Højærværdige Biskop, naar du fremfører dine Sange, synger Koret under sin Bøn din Pris. Selv retter du dig helt og holdent efter en Konges Forbillede, og Isai's Palme gives til dine Salmer. Den nævnte Konge skriver Salmer, som Asaf synger; de Salmer, som du skriver, synger selve Kongen. Den samme. - Regis / en Konges: nl. Davids. - Isæi / Isai's: Davids fars. - palma / Palme: tegn på hyldest, jf.Johs. 12,13. -Asaphus / Asaf: sanger ved templet i Jerusalem på kong Davids tid, jf. 1.Krøn. 6,31-39; Sal. 50 og 73-83 tillægges ham.

Rebussen er ikke tydet.

Æredigtet lyder i oversættelse (efter SS VI, s. 414): Til den genopstandne Nehemias med de to Kor [Neh. 12,31 og 40], den berømmelige, højædle og højærværdige Herre, Doktor, Magister Thomas Kingo etc., som atter og atter byder Guds hellige Kor, et evigt Pust af den guddommelige Aande, at synge til hinanden med Salmer og 510 Hymner og aandelige Sange. Nu kommer det mig for, at jeg hører Lederen af Dobbeltkoret, Nehemias, der længe har hvilet i Fred og Ro. O, du der engang i ældgamle Dage forestod Dobbeltkoret, er du ikke genkommet i nye Sekler, baade hvad angaar Sangens Genstand og dens Toner? Eller maa jeg fremmane Billedet af en Forbundsfælle til dig, ledet, som du, af Guds Inspiration, af Ritus, fuldstrømmende Tale og Lys der kommer fra Gud? Er du Dobbeltkorets Grundlægger, den rette digteriske Ordens Ophav, Konge over og Skaber af Guds Pris; men er ikke han Genopliveren af Dobbeltkoret, Kender af den rette digteriske Orden, Norm for og Opildner til Guds Pris? Guds hellige Talsmand, du var en Spore for Konge, Fyrste, Folk; gid de maa overøse Guds Navn med Ære; men se, din Efterfølger, der opløftes af de samme hellige Rørelser, gør det samme med anspændt Bryst. Dit Navn er Nehemias, fordi du med dine Formaninger, din Mund, din Tone og din Melodi var en sød fra Gud nedfalden Lindring for Folket; dennes Navn er Thomas, fordi han med sine Tanker og sin Aands Tvilling-Iver stræber at ophøje (henholdsvis mangfoldiggøre) Gud, eller fordi hans rene Kærlighed brænder efter at føre flere fuldendte Sjæle, engang ogsaa sig selv, til Himlen. Du var Jordens Gæst, Fører og Lys til de salige Pager, og selv er du en Ledsager for mangen Borger og Arving hisset; han har det samme Maal som du, han følger dig paa Kamppladsen; maatte han siden komme op og blive hædret ved din Side! Kregme 26/7 1681. Det ønsker, med Tilføjelse af en evig Bøn, den berømmelige Mands varme Beundrer, Isach Enochsen. - Bichorali NEHEMIÆ / Nehemias med de to Kor: Nehemias er hovedpersonen i Neh. i GI.Test.; som statholder over Jerusalem 445-432 f.Kr. genopbyggede han Jerusalems bymur og iværksatte sociale og religiøse reformer. Under indvielsen af bymuren opstillede han to kor, der hver for sig og sammen lovpriste Gud. - [x];[x];[x];[x];[x];[x];[x];...: / at synge ...: Efes. 5,19. - Nehemiæ nomen ... / Dit Navn ...: Det hebr. navn Nehemias betyder Gud trøster. - THOMÆ ... / dennes Navn ...; Navnet betyder tvilling, jf. Johs. 11,16. - Vel THOMÆ ... / eller ...: Denne udlægning af navnet spiller på apostlen Thomas' iver efter at kende vejen til himlen, jf. Johs. 14,1-7. - Isaach Enochi / Isach Enochsen: med tilnavnet Jyllinge, død 1697, præst i Kregme og Vinderød (nær Slangerup).

Titelkobberets tekst lyder:

Aandelige Siunge-koors Anden Part: jf. note til s. 163. - Dictum DOMINUS Providebit Puta: lat.: betænk udsagnet: "Herren vil vise omsorg". Dette udsagn var Frederik IIIs valgsprog, jf. 1.Mos. 22,8. Kobberstikket havde Paulli tidligere brugt til salmebøger. - ANNO: lat.: i året.

511

Erindring: bemærkning. - tilbørlig: passende, - prentede: trykt, - for: foran. - mens: men. - og: også. - oplegges: udgives; dette løfte blev ikke indfriet. - Gud befalet: (skal læseren være) overgivet i Guds varetægt.

[x]; [x];[x];[x]; [x];: jf. note til s. 167. - Aandelige Siunge-koor(s): jf. note til s. 163.