Kingo, Thomas Nytaarsønske til Chr. V 1679

Betænkninger over det Gamle,
Og
Velsignelse over det
Ny Aar 1679.
Med ævig Lycksaligheds Ynske
Over
Den Stoormægtigste Monark og Enevolds Herre,
Konning CHRISTIAN
den Femte,
Konge til Dannemark oc Norge, etc., etc., etc.
Min Allernaadigste Herre oc Konge:

VElkommen, Ny-Aars-Dag, som piper frem at møde
Din Fyrste, Humlens Sool, i purpur Morgenrøde!
Velkommen, fang nu an at føye Kongens Sag,
Til HErrens Ære og til Landsens Velbehag!
Din siste Broder, som i Afftis sagt hendøde
Ved Solens Nedgang, hand udi sin Indgang bløde,
Da otte Dage nep hand Gammel bleven var,
Thi hand paa Rügen sig heel ubesindig skar!
Dend gandske Sommer hand sig verkelig har stillet,
(Gud kiender selv hvor aff hand været har forgrillet)
Dog vilde Himlen ey, at slæt hand skulde døe,
Før hand gav Kongen Haand, ald fuld af Glæde-Frøe!
Hvad Tieneren forsaa paa Rügen feldt at blive,
Det skulde Boringholms dend blinde Klippe give
Sin Herre Kongen, ved Guds skiulte Haand igien,
Trods tredske Forbund og trods myndig Skrive-Pen!

* 121

Saa holder Himlens Ræt Rætfærdighed ved lige,
Oc giver Kongen Ræt, naar V-ræt vil besvige,
Gud søger selv hans Ræt ved Nam i Fiendens Boe,
I hvor sig V-ræt end veed snildelig at snoe!
Som Aaret vel er endt; Saa give GUD at Lykke
Med Seyer, Naade, Fred maa Kongens Hoved Smykke!
Oplivs hans Øyne, giør hans Hierte til Dig fast
Giv hver en u-troe Mand et ævig skendsels Kast!
Giv Fred, en gannlig Fred, til Din og Kongens Ære,
Saa skal Guds Kircke vel sit Hoved høyt opbære,
Saa skal Guds Ære skiøn i Kongens Krone staa,
Og Kongen æyigt Lif og Lykke-Spirer faa.