Kingo, Thomas Til Kongl: Majestets Tredie Feldtog 1678

Til
Hands Kongl: Majestets Tredie Feldtog
et allerunderdanigst Lyk-Ønske.

Vel an! dend Tredie gang det maa paa Fienden gielde.
Man ey et voxet Træ med første Hug kand fælde;
Man faaer at bukke sig og stadig hugge til.
Før hin Skye-grode Top mod Jorden bralde vil.
Det kand ey alltid gaae saa jævnt, som mange tænke,
Der føre Krigen kun paa deres Stue-Benke,
Og een Slagtordning kand afridse paa sit Bord,
Hvor Krid og Regne-Kul kand hielpe store Ord.
Det er saa saare trygt at skulke i sin Stue,
Naar Blye-Bisværme vil med Dødens Brodde true,
Og siden kneyse frem, og sige os, hvordan
Man skulde stillet sig op paa dend Figte-Plan.
Det er saa meget gient, imens man Suppen søber,
Naar Hønse-Pølser man for Bøsfie-Kugle støber,
At vise, hvor man kand gaae lyksom paa Parti,
Om Fienden var saa tam, som Kaal med Flesk udi.
Med Ord det ey er giort; Sig Fienden for beholder,
Hvad os de dybe Saar og Svie-Skrammer volder:
Dend hemmelige Synd giør offentlige Stød;
Dend, og ey Fiendens Sværd, er Landets langsom Død.
Var kun vor blodig Synd udvasket for Guds Øye,
Sig Sværdet skulde vel i Kongens Hænder føye;
Er vi kun nu forligt, og som Et med vor Gud,
Da frygter vi os ey for fleer u-lyksom Brud.

* 119

Har Landet nu kun grædt, og hierte-grædt at tømme
Sin Synd af Hiertet ud, og op til Gud at svømme.
Hvad gielder, det vi da skal Glæde-Budskab faae,
Og Kongen lykkelig sit Harnisk tage paa.
Gak, Naadig Konge, gak; Gud legge Haand og Hefte
Paa Dit Retfærdig Sværd, og Selv Din Haand bekræfte!
Gud lyse paa Dig med sit Ansigts hellig Soel,
Og kaste utroe Mand ned for Din Haand og Stoel!
Gak, Fromme Konge, gak; Gud lad Din Fiende bæve,
Naar Du Din Lande-Bod udaf Hands Haand vil kræve!
Gak, gak, det gielder paa Din Lande-Løsen Tre.
Ak! Du Treenig Gud lad derved Lykke skee!

A° 1678 den 18. Julij.