Kingo, Thomas Uddrag fra Lykønske til Fr. IV paa hans Fødsels Dag 1702

See! Mægtig Konge, see, hvor Dagens Øyenbryne
I Morgen-Røden seer, og giver os at syne,
Hvor hand lyksalig op paa Firmamentet gaaer
At slutte et, og staae paa Vagt for mange Aar.
I Din Regierings Tid Soel, Maane, Stierner møder
Ved dend allmægtig Haand, som dæmper, dræber, døder
Alt det, som Kongens Liv og Fred kand staae imod,
Og Lykke-Grendser giør vit for Hands Konge-Blod.
Thi alle Dage [vist] vil stræbe for dend Ære,
Hvem i Hands Levnet dend Lyksaligste maa være;
Ja Maaneder, som har i Dage deres Tall,
Vil baade først og sidst i Tiden ynske Vall,
At føre Kongen til Liv, Seyr og Naades Fylde,
Som Himlen vilde selv besegle og forgylde!
Gak Tid, og kom igien, fornye Hands Fødsels Dag
I mange Aar med Fred og Himlens Velbehag!