Kingo, Thomas Uddrag fra Sæbye-gaards KoeKlage 1665

↩ Hand saae vell huem hand fich i aag
Til Sig i mark at føre.
Siin værdighed hand holt i agt
Huer fior-kalff hand ej skiøtte
Huer driffte nød gaff hand ei magt
At gaae til deiens bøtte.
Men Præster undte hand saa vell
Som vi kand aldrig siige
Vii svær derpaa med ræt og skiæl
Vi veed kun faa hans liige,
Her Jens i Sæbye ønsker
Hand haffde levet lenge,
For hand loed ind hans kalff og koe
Til Sig i Sæbye vænge
Og aldrig saae hand surt derpaa
Huor hand dem kunde finde
Men holt deraff naar hand dem saae
At de Sig aade trinde
Ei heller leed vi andre trang
For de til græssit naade
Ei een aff os var siug og suang
Om de end vare kaade.
Vel kunde vi og høit derpaa
Med opragt horne svære
Vi Præstens piige aldrig saae
Siin malkekande bære
Vi jo en kirchepsalme fik
Aff hende strax at høre