Kingo, Thomas Uddrag fra Mindedigt over Helvig Didrichs Daatter Draguns, g. m. Karsten Atke

Ald Verden, far da vel, mig lyster ey at bygge
Oppaa din løse sand! din store flagre-skygge
Har falsked mangen mand, at naar hand stood sig best,
Da var hand lykkens sving og onde skæbner nest.
Saa viit som Solen sig omkring naturen drejer,
Og Himmel-hvelningen sig rundt om jorden vejer,
Er ingen ting at see i verdens vide skiød,
Som er jo merked med forandrings daglig død.
Lad lykken vore feyl af ynske-vind opblæse,
Og for vort hierte kun med mange lyster kræse;
Lad verdens ære i vor Livs-Calender staa,
Og med hver morgen-sool ny glands og glæde faa.
Lad legems sundhed os til hundred aar opklekke,
Lad rigdom midlertiid af Paradise-bekke
Indflyde til vort huus, at magt og veldighed
Faar kraft og sener af de gyldne aarers sveed.
Lad Engle-lige børn fra vore lænder grøde;
Og alle Stierners held i deres fødsel møde,
Lad verdens venskab sig udi vor barm indsnoe
Og love os en fuld og fast bestandig troe.
Dog skal sig disse ting med tiden snart forandre
Og luften hastelig paa fiære ham udvandre,